Ifølge lejeloven § 14 har lejer 14 dage efter lejeforholdets begyndelse til at underrette udlejer om fejl og mangler i lejemålet, lejer opdager.
Ved fraflytning skal lejer bl.a., jfr. lejeloven § 98, aflevere det lejede i samme stand som ved overleveringen med undtagelse af den forringelse, som skyldes slid og ælde, og som ikke er omfattet af lejerens vedligeholdelsespligt, samt mangler, som det påhviler udlejeren at udbedre – udlejer kan skal gøre evt. krav gældende inden 2 uger fra fraflytningsdagen.
Relocation Syd tilråder derfor, at der i forbindelse med indflytning udfærdiges indflytningsrapport og tages foto til dokumentation af lejemålets tilstand, og Indflytningsrapporten samt fotodokumentationen er tillige et vigtigt redskab i forbindelse med opgørelse af lejemålets tilstand ved fraflytning.
Formålet hermed er at sikre enighed omkring overleveringen, lejemålets aktuelle stand og medvirke til at ingen hæfter for mere end rimeligt / får mere end der tilkommer dem.
I forbindelse med udfærdigelsen af både ind- og udflytningsrapporten aflæses samtlige forbrugsafgiftsberegningsmålere (EL, vand og varme), og Relocation Syd kan efter aftale sørge for både til- og afmelding ved diverse leverandører.